|
Tilbage til oversigt

Sidst opdateret
12-02-2006
|
Smerter i underlivet.
En kvinde først i 30-erne henvendte sig til mig
på grund af smerter i underlivet. Det var voldsomme smerter, som gav
hende en stikkende fornemmelse i underlivet. Smerterne kom, når hun
skulle løfte og bære, så det gav problemer på arbejdspladsen, men
også derhjemme, når hun ville løfte sit mindste barn op. Desuden var
der smerter i forbindelse med samlivet. Smerterne var startet for syv år
siden, og hun var i den forbindelse blevet indlagt på sygehuset, og man
havde konstateret sammenvoksninger i underlivet.
Hun ville gerne være fri for smerter, så hun igen kunne have det godt i
sit underliv. Der var 100% følelsesmæssig stress i forbindelse med
dette, så der var nok at tage fat på. De følelser, der skulle arbejdes
med var : at føle sig forladt over det at være i eet med. Hun følte sig
indimellem meget forladt, meget alene med sit problem, fordi der ikke
kunne gøres noget ud over smertestillende midler, og det havde hun fået
nok af. Hun var ikke på sin helbredelseslinje, så det var første
afbalancering. Der skulle arbejdes med smerteadfærd/sundhedsadfærd, et
tema, som gav meget mening for hende, idet hun følte sig fastlåst i sit
smertemønster. Der skulle også arbejdes med nogle muskelkredsløb, hvor
hun fik løsnet for nogle muskler i bækkenpartiet, og herefter var der
ikke mere stress i nutid. Der blev givet tilladelse til at gå tilbage i
tid, og der var stress tilbage på alderstrinnet 20 år. Det blev også
afbalanceret.
Da hun kom næste gang, havde hun ikke haft ondt i underlivet, og det var
en helt ny situation. Hun havde haft smerter i forbindelse med
menstruationen, som også havde været meget kraftig, og hun havde
endvidere svedt kraftigt. Vi talte om, at det kunne være en form for
udrensning. Hendes stressprocent var halveret, og de andre procenter for
gamle kropsvaner og misopfattelser var faldet ganske gevaldigt. Der blev
nu arbejdet videre med forskellige kirtler, med et muskelkredsløb, hvor
der blev løsnet for nogle andre muskler i bækkenpartiet, og til sidst
skulle hendes nyremeridian styrkes. Denne gang skulle der arbejdes på
alderstrinnet 24 år, hvor der også var en hel del stress, der skulle
fjernes.
Tredje gang var der næsten ikke stress tilbage. Hun havde haft det så
godt, ingen svedeture, ingen smerter , ingen kraftig menstruation, og
samlivet var kommet i gang igen. Denne gang arbejdede vi videre med hendes
hormonbalance, hypofyseforlappen og det specifikke hormon progesteron. Til
sidst skulle der arbejdes med galdeblæremeridianen.
Hun fik en konkylieessens med hjem. Den handlede om, at hun skulle
genfinde troen og sikkerheden på sig selv og ikke presse sig selv
længere, end hun havde kræfter til.
Der gik nu tre måneder, og så kom hun igen. Der var ikke længere stress
på det gamle mål, og hun havde haft det rigtig godt. Hun havde været
rigtig glad for dråberne, som havde været meget effektive og virkelig
bragt hende et skridt videre. Hun havde blandt andet erfaret, at dårlig
samvittighed også kunne føre til smerter, men nu var hun bevidst om det
og kunne tackle situationen på en ny og mere konstruktiv måde.
Tilbage til
oversigten
|