|
Tilbage til oversigt

Sidst opdateret
12-02-2006
|
Selvsikkerhed.
Denne unge mand ringede til mig og sagde, at nu
var det hans tur til at få en tid, efter at flere andre familiemedlemmer
havde fået afbalanceringer.
Hans problem var, at han manglede selvsikkerhed, og han troede ikke på
det, han lavede. Han kunne aldrig blive færdig med noget, for han havde
hele tiden en fornemmelse af, at det ikke var godt nok. Han ville utrolig
gerne, men troede ikke nok på sig selv. Han havde derfor også svært ved
at gå i gang med sine opgaver, og da han er i gang med en gymnasial
uddannelse, var der opgaver nok at løse.
Han havde tidligere i 9. og 10.kl. haft en periode, hvor han havde været
helt nede (depressionslignende tilstand). I denne periode havde han brugt
et præparat mod bumser/acne, og det var muligvis pga. dette, at han havde
haft disse nedture.
Han havde hjemmefra formuleret sit mål - nemlig: "Jeg har
selvsikkerhed".
Dette mål arbejdede han med 3 gange, hvorefter stressprocenten var faldet
fra 100 til 0.
For hver afbalancering fik han det bedre og bedre. Han blev mere åben og
var gentagne gange overrasket over sig selv og sin egen formåen. Han var
nu i stand til at tænke og reflektere. Han fandt ud af, at orden og
rutine var vigtige elementer for ham, og når han inddrog disse elementer
i sit liv, havde han det rigtig godt. Han blev langt mere udadvendt og
foretog sig ting, som han aldrig havde forestillet sig være mulige.
Tilbage til
oversigten
|