|
Tilbage til oversigt

Sidst opdateret
12-02-2006
|
Manglende engagement og koncentration.
En 13-årig dreng kom med ovennævnte problem. Han ville gerne være bedre
til at koncentrere sig i timerne, og han havde også problemer med at
gøre sit arbejde færdigt. Han gled af, og det gjaldt ikke kun
skolearbejdet. Det var et generelt problem. Han havde ikke nogen
fightervilje, men hoppede altid over, hvor gærdet var lavest. Han var
lidt af drømmer, vidste godt svar på mange af de spørgsmål, der blev
stillet af lærerne, men fik aldrig rakt hånden op. Når det gjaldt
fodbold og musik, var koncentrationen dog i top.
Målet kom til at hedde følgende: Jeg koncentrerer mig og engagerer mig
og gør mit arbejde færdigt.
Det var et meget stressende mål, og han var slet ikke på sin
helbredelseslinje - den linje, der skal føre ham til målet. Det var det
første, der skulle tages fat på, og der skulle arbejdes med fixation.
Han følte sig fastlåst og ude af balance, og somme tider så det lidt
sort ud, eller han gik i sort, og klappen gik ned. Det blev afbalanceret,
og bagefter skulle der arbejdes med energi til hjernen, så han var i
stand til at bruge begge hjernehalvdele og både overskue helheden og
sætte fokus på detaljen. Det var også nødvendigt at arbejde med hans
jordforbindelse, så han blev på jorden og ikke drømte sig væk eller
gled af, når arbejdet skulle gøres.
Han kom igen efter en måned, og der var positive forandringer, for nu
gjorde han sit arbejde færdigt. Der skulle i starten arbejdes med en
tekst fra Bachs blomsteressenser, en tekst, som handlede om, at han var en
selvstændig personlighed. Det gav meget mening for ham og hans familie ,
at han skulle omkring denne tekst. Han havde en storebror, som var ca. et
år ældre, og han havde nærmest altid følt sig som en pseudotvilling,
og han ventede altid pænt i kulissen og kom så på banen som nr. to.
Afbalanceringerne handlede denne gang om energi til halschakret - energi
til kommunikation og til at kunne sige fra og sætte ord på det, der
rørte sig i ham. Vi arbejdede også med et muskelkredsløb, som satte
fokus på at lytte til sig selv og folde sig ud.
Han blev endvidere afbalanceret for en intolerance over for mælk. Moderen
havde en fornemmelse af, at han ikke kunne tåle mælk, og det viste sig
at holde stik. Efter en pause på 10 dage måtte han langsomt begynde at
indtage mælkeprodukter igen.
Da han kom lige i starten af sommerferien, kunne han fortælle, at det gik
rigtig godt. , og hans stress var også halveret i forholdt til den
allerførste gang, han kom. Denne gang blev der arbejdet med fordøjelsen
og energi til miltmeridianen.
Efter sommerferien begyndte han i en ny skole, og det var fortsat
positivt. Han var kommet godt fra start, og der var ikke meget stress
tilbage. Der skulle arbejdes med kranieknoglernes bevægelighed, så han
kunne få ilt til hjernen, og så hjernevæsken kunne flyde frit.
Det blev sidst i oktober, inden han kom igen. Der var nu 0 % stress på
hans mål, og det ord, der rundede dette forløb af, var: Jeg er
"fuldkommen". Nu kunne han bare, og det var han meget glad for.
Tilbage til
oversigten
|