|
Tilbage til oversigt

Sidst opdateret
12-02-2006
|
Læse- og regneproblemer.
En pige, der går i 2.kl. på en friskole, blev
af sin klasselærer opfordret til at gå til kinesiolog. Hun havde
problemer med dansk og regning, men var ellers glad for at gå i skole og
især glad for musik og gymnastik.
Jeg foreslog, at der blev lavet en dominanstest på pigen for at afdække
hendes stærke sider i indlæringssituationen. Testen viste, at pigen var
visuelt stærk, når det drejede sig om at arbejde med detaljer, og denne
måde var den bedste for hende, når hun skulle lære nyt. Når hun skulle
høre tingene, arbejdede hun først i helheder og derefter i detaljer, og
dette forklarede jo, hvorfor hun af og til havde vanskeligheder, når hun
skulle høre enkeltlyde. Jeg skrev mine resultater ned og gav moderen dem
med hjem, så hun kunne give dem videre til klasselæreren, som derefter
ville kunne tænke resultaterne ind i undervisningen, og dette ville give
pigen en bedre undervisning, fordi den ville tage udgangspunkt i hendes
stærke sider.
Målet for afbalanceringerne blev, at hun var god til at læse og regne.
Da pigen og moderen kom igen efter den første afbalancering, kunne de
fortælle, at de kunne mærke forandringer allerede næste dag. Det var
gået nemmere i skolen og også bedre. Sådan fortsatte det, og da de kom
fjerde gang, kunne de berette, at pigen nu var meget gladere og følte sig
godt tilpas i skolen, og der var nu ikke mere stress tilbage, og forløbet
var færdigt på blot 4 gange.
Under afbalanceringerne blev der arbejdet med Pædagogisk Kinesiologi samt
Hjernen, og der var hjemmeøvelser til hver gang, og der blev også
arbejdet med konkylieessenser, som er meget gode til børn.
Tilbage til
oversigten
|