|
Tilbage til oversigt

Sidst opdateret
12-02-2006
|
Kvinde med leverproblemer.
En kvinde sidst i 30'erne havde ved en
blodprøvekontrol fået konstateret meget høje levertal. Hun havde for
lavt stofskifte og fik dagligt medicin, og hun fik nu ordineret meget mere
medicin i højere doser. Hun var blevet scannet og havde fået foretaget
leverbiopsi, men der var ingen umiddelbar forklaring på de høje
levertal.
Medicinen påvirkede imidlertid kvinden, og hun følte sig ude af balance,
såvel fysisk som psykisk, og hun ville gerne være i balance igen.
Det lykkedes ved hjælp af fire afbalanceringer, hvor der blev korrigeret
mange ting. Der blev arbejdet med Pædagogisk Kinesiologi og med Hjernen,
og hver gang tog afbalanceringerne udgangspunkt i noget følelsesmæssigt.
Som støtte fik hun et naturprodukt med marietidsel.
En af de sidste gange talte vi meget om, at leveren kan være sæde for
vrede og især uforløst vrede. Dette gav stof til eftertanke for kvinden,
og det blev også vendt den efterfølgende gang, for det havde sat nogle
tanker igen.
For hver afbalancering fik hun det bedre og bedre. Hun fik mere energi,
klarede arbejdet fint, og humøret steg nogle grader. Hun fik lyst til det
hele igen.
Den sidste gang havde hun lige været til kontrol på sygehuset. Der var
nu kommet en diagnose på sygdommen, men bedst af alt. Hun havde det nu
så godt, at medicinen var blevet halveret, og den skulle gradvis
nedtrappes i løbet af det næste år, og hun følte, at hun igen var i
balance, både fysisk og psykisk.
Tilbage til
oversigten
|