Tilbage til oversigt





Sidst opdateret
12-02-2006

13-årig dreng med selvtillidsproblemer.


Denne familie havde tidligere været her, og nu var det lillebror i familien, der skulle have en afbalancering. Han stod foran et skoleskift, og det var han ikke særlig glad for. Han havde det godt derhjemme, men det var absolut ikke sjovt at gå i skole. Der var så mange krav, mange ting at leve op til, og så var der alle de nye kammerater og den nye skole.

Alle disse ting gik drengen på, og målet blev, at han skulle tro på sig selv og sine evner. Så ville han nemlig også kunne gå i gang med lektierne selv og klare noget af det, inden hans mor skulle træde til.

Han nåede at få to afbalanceringer, inden han skulle starte i den nye skole, og allerede efter den første afbalancering kunne moderen mærke en ændring. Han havde nemlig været mere positiv.

Da han kom tredje gang, var han meget træt. Han var kommet ind i en dårlig rytme - sov, når han kom hjem fra skole, og han fik startet på lektierne for sent, og så gik det hele lidt skævt. Det havde også været meget svært for ham at gå ned ad den lange gang i den nye skole. Det arbejdede vi så med, og han fik en konkylie-essens med hjem. Den handlede om at skabe en ny fremtid og slippe de gamle mønstre. Vi talte også meget om at tage ansvar for sig selv, og han fik en seddel med hjem, hvor ordet ansvar var defineret på flg. måde:

A - aktiv
N - nøjagtig
S - selvstændig
V - villig
A - arbejdsom
R - realistisk

Der var bedring, da han kom fjerde gang, men det var stadig et problem med lektierne. Denne gang fik han en anden konkylie-essens med hjem. Den skulle gå ind og styrke hans selvtillid.

Femte gang var der ikke mere stress på hans mål. Der var sket meget siden sidst.Det gik godt med at lave lektier, og han havde lavet en aftale med forældrene om, at lektierne skulle være færdige kl.21, og det gik fint med den aftale. Han var blevet bedre til at gå i gang selv, og han sov ikke så meget mere, og bedst af alt - han kunne nu gå ned ad den lange gang i skolen uden problemer. Det ord fra Adfærdsbarometeret, som han kunne tage med hjem, var "dristig", og det var jo lige, hvad han var. Nu turde han.

I den afsluttende samtale sagde drengen, at han sammenlignede sig selv med en musling ( han havde jo fået konkylie-essenser). Da han begyndte hos mig, var han svær at lukke op, men nu turde han lukke op og være åben. Det var et flot billede af hans situation! Han havde også turdet snakke med nogle i den nye klasse, og det havde han nok ikke gjort, hvis han ikke havde været hos mig, sagde han.


Tilbage til oversigten