DK - Kinesiolog® RAB
Birgit Nielsen


Forside

Kinesiologi

Hvordan

Anvendelse

Min baggrund

Min uddannelse

Klienthistorier

Kursustilbud

Foredrag

Bøger/artikler

Energiøvelser

Kontakt

Links





Sidst opdateret
24-05-2010


Anvendelse

Pædagogisk Kinesiologi kan bruges af alle, og den egner sig til både børn og voksne.

Pædagogisk Kinesiologi kan bruges til at få energierne til at fortsætte deres frie strøm i en krop, der har det godt, og  kan ligeledes bruges, når forskellige former for vanskeligheder er opstået og har blokeret den frie energistrøm i kroppen.

Disse vanskeligheder kan være af såvel fysisk som psykisk art, og de bevirker, at kroppen ikke er i balance. Der er ophobning af energi et sted i kroppen og underskud af energi et andet sted i kroppen.

Annemarie Goldschmidt fra Dansk Pædagogisk Kinesiologiskole har i sin bog "Fri for stress og fuld af energi" dette flotte billede af en energiblokering:

"Man kan sammenligne denne "blokering" af energiens frie strøm med billedet af en dæmning, som en bæver har bygget tværs over et vandløb. Vandets frie strøm bremses, og der bliver derved overskud ovenover dæmningen og underskud nedenfor dæmningen. Flodens livsgrundlag ændres, og først når dæmningen (blokeringen) fjernes, vil vandet - hos mennesket energierne - atter kunne strømme frit. Nyt liv vil opstå dér, hvor vandet, energien, strømmer hen."

Metoden Pædagogisk Kinesiologi er en hjælp til at overvinde vanskeligheder, en hjælp til selv at tage ansvar og dermed blive en vinder.

Desuden kan Pædagogisk Kinesiologi bruges forebyggende - profylaktisk - og dermed støtte og fremme en allerede positiv udvikling.


Kort sagt

Kinesiologi kan gøre et menneske fri for stress og fuld af energi, øge livsglæden og gøre livet lettere for den enkelte. Livsglæde giver mening med tilværelsen. Det er vigtigt, at hver enkelt menneske er opmærksom på sit eget liv og træffer de bevidste valg, der giver balance, harmoni og livskvalitet.