|
Forside
Kinesiologi
Hvordan
Anvendelse
Min baggrund
Min uddannelse
Klienthistorier
Kursustilbud
Foredrag
Bøger/artikler
Energiøvelser
Kontakt
Links

Sidst opdateret
24-05-2010
|
Hvordan foregår en kinesiologi-test
I kinesiologi anvendes muskeltestning.
Man beder den person, som man vil teste, om at anbringe en kropsdel -
typisk en arm - i en bestemt stilling. Armen føres et lille stykke fremad
og opad. Denne bevægelse er resultatet af et muskel-arbejde.
Kinesiologen trykker herefter ganske let på armen.
Hvis musklens hvilespænding - også kaldet tonus - er i orden, kan
musklen løfte armen og uden besvær modstå trykket fra kinesiologen.
Er hvilespændingen ikke i orden, giver musklen efter for trykket i stedet
for at holde.
Alt, hvad der er godt for det enkelte menneske - fysisk, psykisk og ernæringsmæssigt
- opleves af kroppen som en positiv udfordring, og det påvirker ikke
muskeltonus negativt.
Alt, hvad der er dårligt for det enkelte menneske, opleves som en
belastning og resulterer i en nedsættelse af muskeltonus.
Det vil sige, når kroppen og hjernen ikke kender en naturlig løsning på
et problem, mister musklerne deres spænding og parathed.
Kinesiologen finder herefter ved hjælp af muskeltestning frem til den/de
øvelser, der igen bringer kroppen i balance og bevarer musklens tonus.
Det kan f.eks. være at massere eller holde på bestemte punkter på
kroppen.
Kroppen er autoriteten, og kinesiologen fungerer som en tolk, der kan
oversætte kroppens sprog.
En test kan foregå stående, siddende eller liggende.
Alle aldersgrupper kan testes.
En afbalancering tager 1-1½ time.
Antallet af afbalanceringer varierer fra klient til klient , alt afhængig
af det mål, der arbejdes med. Typisk er der behov for 3-8
afbalanceringer.
|